Dagens gang og aktiviteter

Hverdagens struktur

Erik leger fangeleg med Saba, og det syntes han er vildt sjovt. 

I Guldregn er alle dage struktureret meget ens for at skabe forudsigelighed og rammer, som vores børn kan føle sig trygge ved.

Kl.7.15: Guldregn åbner og morgenholdet tager imod de børn, der ankommer. De børn der har brug for det, får morgenmad. 

Kl.8.30: Den første bus ankommer. Vi holder morgensamling på vores stuer, og derefter er der leg og aktiviteter, som bliver tilrettelagt efter barnets behov. Her er der også mulighed for, at fysioterapeuten deltager og træner med barnet. 

Kl.11.00: Spiser vi frokost.

kl.11.30: De børn der har behov for det, bliver lagt til en lur. Og for dem der ikke sover, er der leg og aktiviteter på enten stuerne, fællesarealerne, fysrummet eller legepladsen.

Kl.14.30: Den første bus kører hjem med et hold børn. De resterende børn bliver samlet på to stuer til leg og hygge. 

Kl.16.15: Den sidste bus kører hjem, alle børn skal være hentet og Guldregn lukker.